Telepsykiatri Bewertungen 2

Hold dig langt væk fra Dansk Telepsykiatri – det er en pengemaskine, ikke et behandlingssted.

Jeg har været igennem et udredningsforløb hos Dansk Telepsykiatri, hvor jeg betalte 8.800 kr. for at få en diagnose. Det lyder måske rimeligt, men derfra starter en pengespiral uden ende.

Medicin er ikke inkluderet i udredningen, så hver gang der skal prøves ny medicin, justeres dosis, eller blot snakkes om en ny mulighed, bliver der faktureret 2.800 kr. pr. gang. Det betyder, at hver eneste opstart og hver eneste konklusion koster – og det skete for mig fire gange.

Så ja, jeg fik en diagnose til sidst – men jeg blev afsluttet uden nogen form for medicinsk behandling. Jeg endte præcis dér, hvor jeg startede. Bare med færre penge og mere frustration.

Under hele forløbet havde jeg også angst, noget en professionel burde have taget med i overvejelserne omkring medicin og behandlingsplan. Men det virkede aldrig som om, der var fokus på det menneskelige. Alt drejede sig om fakturaer, ikke om hjælp.

Jeg blev sendt igennem forskellige præparater: Medikinet, Elvanse og Strattera. Hver gang: ny betaling. Da min behandler mente, han ikke kunne hjælpe mere medicinsk, talte jeg med overlægen Bo. Han foreslog igen Medikinet. Jeg tænkte – jeg har jo allerede betalt, så okay.

Men selvfølgelig kom der to nye regninger oveni. Derefter foreslår de Concerta – samme type som Medikinet, bare i en anden udløsningsform. Og ja: endnu 5.600 kr. for endnu en medicin og samtale, det takkede jeg pænt nej tak til!

Hvis det ikke allerede er tydeligt: jeg har brugt tusindvis af kroner og står tilbage med intet. Ikke engang en plan. Bare en diagnose og en tom konto.

Mit råd er klart: Hvis du har 20.000 kr. eller mere, og ønsker at investere dem i din mentale sundhed, så brug dem et andet sted.
Du får mere indsigt ud af at købe Anders And-jumbobøger fra 90’erne end at fodre denne virksomhed, som er mere optaget af deres egen økonomi end dine problemer.

Jeg håber inderligt, at andre slipper for at få den samme behandling.

SAMVITTIGHEDSLØS PENGEMASKINE
Med det massive fokus på ADHD og den alt for lille psykiatriske kapacitet i forhold til efterspørgslen kan det måske være fristende at tilrettelægge en psykiatrisk praksis med henblik på bare at køre flest mulig patienter igennem møllen uden skelen til faglig og menneskelig forsvarlighed. Sådan en pengemaskine har telepsykiatri.dk desværre vist sig at være.

På hjemmesidens videoer møder man ejeren Bo, men min pårørendes online-konsultationer viste sig at skulle foregå med en anden tilknyttet psykiater ved navn Thomas. Thomas er i det psykiatriske miljø kendt for sin øh “spirituelle” tilgang til psykiatrisk behandling, og er tidligere blevet fyret fra et nærliggende hospital for at insistere på sine ideer omkring djævleuddrivelser, behandling med håndspålæggelse, kors etc. Kommunikationen mellem Thomas og min pårørende – afdækningen af hendes situation – fungerede fra begyndelsen overhovedet ikke. Thomas’ primære fokus for samtalen virkede til at være en form for terapi, som han angiveligt udbyder. Den professionelle anamnese, man har brug for og krav på som betalende patient var ikke-eksisterende.

Konsultationen sluttede med, at min pårørende fik tilsendt et DIVA-skema med besked om at udfylde det på egen hånd og returnere det på email. Det er ikke fagligt korrekt praksis at bede en patient om at udfylde skemaet alene - det er et klinisk interview, som altid skal gennemføres af fagpersonen sammen med patienten og gerne med inddragelse af patientens nærmeste. Min pårørende var fortvivlet og desorienteret i forsøget på at udfylde skemaet på egen hånd, men gjorde, som hun fik besked på.

Anden onlinesession forløb ved, at Thomas ganske kort indledte med, at skemaet havde vist, at hun ikke havde ADHD, hvorefter han straks gik videre til ganske insisterende at tale om sit terapiforløb. Herefter valgte min pårørende at afbryde sessionen.

Efter nogen overvejelse sendte vi en venlig men bestemt email til Bo med en orientering om, at min pårørende på ingen måde var blevet professionelt udredt, og udbad et nyt forløb med Bo. Mailen blev besvaret blot med en ny tid til samtale.

Jeg deltog selv sammen med min pårørende ved det fysiske møde med Bo, og jeg må sige, at jeg ingen anelse har om grunden til, at han ikke blot besvarede mailen med, at vi kunne rende ham i rø... Det ville simpelthen ikke være menneskeligt muligt at være mere ligeglad med en patient end Bo var på det møde. Ingen interesse, ingen spørgsmål, ingen opfølgning. Efter en række forsøg på at få ham til at tage det mindste ansvar for at levere sin kliniks ydelse, rejste vi os og gik.

Vi har forudbetalt 8000,- for en – fuldstændig forgæves – oplevelse af nærmest surrealistisk ligegyldighed, og skal nu på jagt efter en psykiater, som ikke er mere grebet af den boomende efterspørgsel end at vedkommende stadig ejer professionel samvittighed.

Tilføjelse: Nogle uger senere er min pårørende blevet udredt af en anden psykiater, som var alt det, som Telepsykiatri ikke er: Professionel, vidende, indlevende og hjælpsom overfor en patient, som havde behov for hjælp … Og er nu diagnosticeret med ADHD (“fuldstændig utvivlsomt”) og har påbegyndt medicin og livsstilsændringer. Et positivt og utroligt påkrævet positivt udfald ovenpå det tidligere skrækkelige forløb.