Vi var 6 personer til en sen frokost…
Vi var 6 personer til en sen frokost omkring kl. 15, og der var på det tidspunkt kun ét bord udover vores, der var optaget. Presset på køkkenet burde derfor være til at overse.
Vi blev mødt af en imødekommende tjener, der efter 5 min. spurgte os om vi havde besluttet os for noget mad. Vi efterlyste her lidt menukort, som bestemt ville gøre valget nemmere for os.
Vi fik bestilt, og drikkevarerne kom hurtigt. Vi blev også varskoet om lidt ventetid, da vi havde bestilt helt forskellige retter. Fair nok og der gik 1 time inden maden kom… til alle undtagen én, hvor tjeneren havde glemt vedkommendes bestilling… han fik sin mad, ca. samtidig med at resten af selskabet var færdige med deres mad.
Selve maden svingede fra middelmådig til kikset. Bla. en sovs med konsistens som budding.
Vi kommer kun den ene gang, men kan trøste os med at stedet nok overlever på:
1. Stamgæsterne i værtshuset, der nok bestiller lidt mad ind imellem
2. Lokale der ikke ved hvordan man laver mad
3. Folk som os, der blev fristet af et hyggeligt sted, og tilsyneladende billige retter








