Jeg har faktisk haft gode oplevelser…
Jeg har faktisk haft gode oplevelser med virksomheden. Jeg har fået flere fine leverancer med gode brugte kunstbøger til gode priser.
Problemerne opstod først da jeg oplevede at modtage fejlbehæftede bøger, der manglede sider i bøgerne.
Det kan man naturligvis ikke gøre for som forhandler, de kan jo ikke se alt igennem.
Men man kan godt refundere det beløb kunden har betalt, en mangelfuld bog er i min optik værdiløs.
Deres måde at respondere på virker som en tågedannende proces der skal få en til at miste tålmodigheden og overblikket. Jeg har ikke kunne få svar på hvad min stilling er, jeg har oplevet, at jeg pludselig ikke kunne fortsætte kommunikationen fordi “sagen var lukket”.
Jeg fik pludselig tilført 5 euro på min bankkonto fra medimops, jeg har ikke fået at vide, hvad de er kompensation for.
Jeg har betalt 50 euro for de to defekte bøger jeg har modtaget, så hvis det er kompensation for dem er det noget sølle og fuldstændig utilfredsstillende og helt urimeligt.
Jeg har oven i købet købt rigtig mange bøger hos firmaet, jeg fik refunderet en bog der ikke dukkede op, den ankom alligevel, meget sent og jeg betalte det refunderede beløb tilbage. Så jeg synes jeg har opført mig reelt og fair over for dem.
Jeg bliver nok nødt til at stoppe mine køb direkte hos dem.
Man kan dog handle med dem gennem Amazon, der har man jo noget bedre vilkår som kunde. Det er jo noget ærgerligt at skulle sige, det var faktisk for at undgå Amazon, at jeg begyndte at handle direkte med dem.
Så et firma med gode bøger og priser, men med dårlig kundebetjening.
HER KOMMER EN SENERE OPDATERING.
Firmaet skriver en kommentar og beder mig om, at skrive flere detaljer om min oplevelse. Det gør jeg, jeg dokumenterer fx med en vildledende besked fra deres korrespondance (da de stadig gad svare), jeg påpeger og eksemplificerer deres svar og procedurer, som ikke giver klare svar på min stilling eller hvad jeg skal gøre.
Jeg får et meget kort svar
“Sagen er lukket” og en henvisning til en mailkorrespondance, hvor der står at sagen er lukket.
Jeg er så spændt på om jeg vil få refunderet bogen, nu har jeg ikke anden mulighed end at sende bogen tilbage og håbe de vil give mig mine penge og returudgifterne tilbage.
Måske er deres politik så at sagen jo er lukket og der er ikke mere at hente på den konto.
HER KOMMER SÅ ENDNU EN OPDATERING.
Det er lige før det er komisk: efter seneste opdatering, skriver medimops igen, at jeg kan henvende mig, det gøre jeg, på den angivne mail, igen svarer de at sagen er afsluttet, så de forholder sig ikke til, at de på et tidspunkt sender en mail, hvor der står, at jeg ikke behøver at sende bogen tilbage, men virkeligheden er, at det åbenbart er eneste mulighed, hvis jeg skal have bogen refunderet. Så det er blevet løsningen, jeg skal sende en værdiløs bog tilbage og vente yderligere et par uger før de refunderer (i bedste fald) bogen.
De har aldrig svaret på nogle af mine spørgsmål, fx skulle jeg bruge et mobilnummer til firmaet, hvis jeg skulle sende bogen retur (det var et krav fra transportfirmaet) jeg konsulterede GLS som sagde, at jeg kunne prøve at skrive mit eget nummer på, det virkede. Men det er vel lidt mærkeligt, at et konkret spørgsmål, som har betydning for min mulighed for at sende bogen tilbage ikke besvares?
HER KOMMER SÅ EN NY TILFØJELSE 29. APRIL
Så er der åbenbart kommet en afgørelse på et af mine problemer: jeg måtte returnere en bog, hvor adskillige sider manglede (kunstbog med billeder fra musee d’Orsay). Jeg betragter en bog der mangler sider som værdiløs. Jeg skulle returnere bogen, de hævder, at de vil refundere mine udgifter.
Den kostede 175 kr. at returnere og bogen kostede ca. 25 euro.
Jeg får så refunderet de 25 euro + 7 euro i porto.
Det er godt nok en dårlig behandling.
Tænk at man skulle anbefale Amazon: her har jeg købt rigtig mange ting (også brugte bøger), har der været noget i vejen med en vare, har jeg bare fået pengene tilbage.
Det gælder åbenbart ikke hos medimops.
Og tro ikke at du kan kommunikere med dem, de foregiver, at man kan reagere på fx sådan en skrivelse her, de beder en om at skrive og uddybe problemerne, men skriver så at “sagen er lukket”. Det har de gjort ved mine to første redigeringer af den første anmeldelse.
Øv og direkte løgnagtig adfærd, de lover mig fuld dækning for mine returomkostninger, jeg dokumenterer dem med et screendump fra GLS, der tydeligt viser udgiften og får så under en trediedel. Det er sgu da uhæderligt.
HER KOMMER ENDNU EN OPDATERING (3.maj)
Nu er jeg blevet lovet at jeg vil blive fuldt kompenseret for mine returudgifter, det er jo rart.
Det gælder tilsyneladende kun den bog jeg har returneret.
Jeg har en anden sag kørende, en medarbejder/bot har lovet mig refundering uden, at jeg behøvede at sende bogen retur.
ikke flere tegn tilbage. Firmaet har skidt kundebetjening, håb du ikke får en dårlig bog
8. April 2025
Bewertung ohne vorherige Einladung