God oplevelse hos UMI Sushi i Vanløse
I går aftes spiste en veninde og jeg hos UMI Sushi i Vanløse. Det var alt i alt en god oplevelse - høflig og effektiv betjening og udmærket mad (der kan dog fås bedre sushi rundt omkring i København). Mit største kritikpunkt er, at man skal bruge sin egen telefon for at se menuen til deres ad libitum og også bestille. Jeg ved godt, de fleste mennesker i dag har en smartphone, men det er trods alt ikke ALLE, der har en - det burde man tilgodese og i stedet lade folk bestille via iPad, som man kan opleve andre steder.








