Vi kan desværre på ingen måde anbefale…
Vi kan desværre på ingen måde anbefale SKF Anlæg.
Vi bookede dem til at anlægge vores græsplæne med aftalt opstart i midt april. De dukkede aldrig op som aftalt, og hver gang vi kontaktede dem, blev arbejdet udsat endnu et par uger. Til sidst måtte vi virkelig presse på, før de begyndte arbejdet – som derefter blev lavet lidt ad gangen, ofte sent om eftermiddagen eller i weekender mellem andre projekter.
Vi fik grubbet, fræset jord og sået græs, men resultatet blev en meget ujævn græsplæne, som i dag reelt ikke er brugbar. Vores børn snubler i den, fordi den er så ujævn.
Vi kontaktede dem flere gange for at få dem ud og se på problemet. Efter lang tids venten kom ejeren endelig ud og indrømmede selv, at arbejdet ikke var godt nok. Han lovede at udbedre det i slut august/start september, men endnu engang blev vi udsat gentagne gange. Først i oktober kom der 3 medarbejdere ud for at forsøge at rette op på det – og selv de kommenterede, hvor dårlig plænen så ud.
Der blev lagt lidt ekstra jord på, og vi fik besked på at kontakte dem igen til foråret, hvis vi stadig ikke var tilfredse.
Det gjorde vi så. Nu nægter SKF Anlæg at udbedre mere, medmindre vi betaler ekstra. Forklaringen er nu, at vores jord skulle være for leret. Men hvis jorden var så problematisk, burde det være blevet sagt fra starten – ikke efter arbejdet var udført og 25.000 kr. betalt. Andre huse på samme vej har ingen problemer med flotte græsplæner.
Sidste samtale var den 5/5, hvor han efter en længere diskussion sagde, at han “måtte komme ud og kigge på den igen”, men at han ikke mente, der kunne gøres mere. Her den 21/5 har vi stadig ikke hørt noget.
Vi står tilbage med en dyr, ujævn og ubrugelig græsplæne samt en oplevelse af dårlige undskyldninger, manglende opfølgning og løfter, der aldrig bliver holdt.
Meget skuffende oplevelse.


