Skuffede stort….!!!
Jeg havde booket et ophold til mig og mine børn fordi pladsen reklamerede med badeland med vandrutchebane og overdækket pool, intet af det virkede i de dage vi var der. Endnu et af deres salgsslogans “stedet hvor muligheder er mange og oplevelser er endnu flere for gæster i alle aldre”, virkeligheden er dog er meget anden, stedet er nedslidt i en grad hvor man burde lukke pladsen i en sæson og renovere den totalt. Der var en legeplads for børnene som var fin, hoppepuden lå langt fra selve campingpladsen, men der var sat en hoppeborg op ved legepladsen og en nedgravet trampolin.
Det er en kæmpe plads hvor der engang har været rigtig mange forskellige aktiviteter for hele familien samt et cafeteria i forlængelse af pool området, men alt var nedlukket og det mindede mest af alt om en spøgelsesby. Prisen var fuld pris selvom ingenting var åbne for Os gæster, og vi blev ærlig talt meget skuffede over opholdet i forhold til vores forventninger da vi bookede opholdet.
Bestyrerne/ejerne var flinke og prøvede det bedste på at få gjort tingene optimale men uden held for vores vedkommende.
Servicebygningen var fin.
Det er desværre ikke et sted vi kommer tilbage til.







