Passioneret og dygtig træner
Vi kan på det varmeste anbefale Huria og Tiger Kids.
Vores søn går til 1:1 fodboldtræning hos Huria en gang om ugen og har været i gang i to måneder.
Huria er en ekstremt dygtig træner med stor faglig tyngde og en imponerende værktøjskasse – både teknisk og pædagogisk. Hun formår at kombinere fodboldfaglighed med forståelse for børns individuelle behov på en helt særlig måde.
Huria møder altid vores søn med smil, godt humør og en tydelig passion for det, hun laver. Vores søn bliver set, støttet og motiveret, og Huria er fantastisk til at oversætte det, vi som forældre forsøger at sige, så det giver mening for vores barn. Hendes kommunikation – både med barnet og med os som forældre – er klar, respektfuld og tillidsvækkende.
Træningen handler ikke kun om det tekniske og fodboldmæssige, men i høj grad også om det mentale. Huria er rolig, tålmodig og virkelig god til børn. Det mærkes tydeligt, at hendes interesse er oprigtig. Resultatet er en dreng, der glæder sig til hver eneste træning og udvikler sig.
1:1-fodboldtræningen har været en stor gave for vores barn, og vi vil til enhver tid anbefale Huria og Tiger Kids til andre forældre.








