Ventetid på ventetid på ventetid... Dårlig start samt slutning på ferien.
Vi startede med at vente 45 minutter ved et skur i regnvejr, hvor man åbenbart skulle have udleveret et nøglekort, for overhovedet at få adgang til parkeringshuset (og jo, der var da lige plads til at gå indenfor i skuret, så man ikke blev plaskvåd, hvis det da ikke lige var for de 25 andre mennesker foran os i køen, der havde ventet endnu længere end os, på at få udleveret deres nøglekort. Kanon start på ferien.
Da vi så havde ventet de 45 minutter, og den ene mand der var til rådighed den dag, kom tilbage fra en tur til lufthavnen, skulle han først udlevere nøglekort til folkene foran os, samt køre dem til lufthavnen, og han kunne kun have 8 mennesker med ad gangen. Med en tur der tog 15 minutter hver vej, kan jeg kun sige, at vi var meget chokerede over, at vi på daværende tidspunkt potentielt risikerede ikke at nå vores fly, til trods for at vi stod kun 15 minutter fra lufthavnen. Vi ventede udover de første 45 minutter, yderligere mere end 60 minutter inden det blev vores tur til at blive kørt til lufthavnen.
Det tog alt i alt, inden vi blev sat af mellem terminal 1 og 2 ved Hamburg Lufthavn MERE END 2 TIMER at få ordnet parkering samt at blive transporteret til lufthavnen.
Vi tænkte, at dette jo måtte være en engangsforseelse, men selv da vi kommer hjem fra ferien, og skal hentes i lufthavnen er der rigeligt med ventetid. Vi ringede, da vi landede i Hamburg, som aftalt med firmaet, og ham vi talte med, fortalte at der ventede transport på os udenfor, når vi havde fået kufferter.... Det gjorde der så ikke. Og IGEN kunne vi så stå i regnvejr (denne gang i vores lette sommertøj, så det var en kølig oplevelse) mellem terminal 1 og 2, og vente i mere end 30 minutter, før de endelig fik sendt en bil afsted for at hente os.
Selskabet holder på ingen måde, hvad de lover, og jeg ville ikke anbefale andre at booke hos dem.
Til info bookede vi i navnene: J. Kristensen og M. Christensen fra d. 2/7 til og med d. 16/7, hvis firmaet ønsker at verificere denne anmeldelse.
20. Juli 2016
Bewertung ohne vorherige Einladung