Ejer tror han kan lugte sig til allergener
Vi bestilte rengøring ved MH-rengøring til et hus vi lige havde købt
Fruen ringede og bestilte, og fik til at starte fat i ejerens hustru, og da fruen begyndte at snakke om katteallergi, gjordeejers frue det klart, at det er hendes mand der ved noget om rengøring, ikke hende selv.
De tidligere ejere havde kat, og det er fruen allergisk overfor.
Derfor valgte vi at få nogle "professionelle" til at rengøre, så vi kunne få kat ud af huset.
Vi valgte et lokalt firma, for at støtte de lokale, men også da vi tænkte, at de mindre lokale firmaer ville være mere interesserede i at gøre det ordentligt, fremfor et stor nationalt firma.
Inden vi overtager huset, aftaler vi med tidligere ejere og rengøringsfirmaet at de kommer og kigger huset igennem, så de får en ide om hvad opgaven kommer til at kræve.
Vi står og venter 30 minutter efter den aftalte tid (sammen med de tidligere ejere, der jo stadig bor der).
Efter de 30 minutter ringer vi, og får at vide de havde glemt os.
Der kommer så en mand forbi, som gjorde det klart at han altså ikke ved noget om rengøring, da det er andre der skal stå for det.
Han tæller antal gardiner (lameller med flere, og forsikrer os om, at det kan man sagten rengøre, det var vi dog meget skeptiske overfor), skabe mm.
Vi får et tilbud (omkring 4000kr) på rengøring af vægge, loft gardiner mm. Altså det hele skal have en omgang for at komme af med kat.
På dagen vi overtager huset kl 16, aftaler vi også med rengøringen at vi ringer når vi har gået huset igennem, og at det nok bliver omkring kl 17.
Klokken 16.30 står der en mand udenfor huset, uden at introducere sig, og bare venter til tidligere ejer og vores ejendomshjælper var gået.
- det viser sig så at være ejeren af firmat. Dette er vi ikke så glade for, da vi står og er ved at overtage et hus, og ikke har lyst til at skynde os med overtagelsen. Dette gør vi dog, da det er synd for manden, at han står og fryser.
Han kommer så ind i huset, ser lamellerne, som jo selvfølgelig ikke kan vaskes.
Alt den tid han er her, snakker han om at her jo er rimelig rent, uden kalk, og så går han og lugter til gardinerne (de lugter ikke).
- Han tænker åbenbart at man kan lugte hvis der må være noget tilbage man kan reagere allergisk overfor. Selvom min frue gang på gang har sagt, at det ikke er det, man er allergisk overfor.
Vi bliver enige om, at gardinerne alle skal ned.
Han foreslår så at han vil tage dem ned, dagen efter om aftenen, efter de har gjort rent.
Hvilket vi nærmest grinende afviser, at så er det jo ligegydigt at gøre rent, hvis man bagefter går og ryster allergener fra gardinerne ud i huset.
Prisen er naturligvis den samme, også uden de 17 gardiner der nu ikke skal gøres rent (dem havde vi jo bare fået gratis med)
Han får en nøgle, og de skal bruge 2 dage til at gøre rent.
Fruen tager så hen i huset 3 dage efter, dagen hvor vi er ved at flytte og klargør huset til flyttemændende ankommer.
Umiddelbart kan det intet sted ses i huset hvor der skulle være gjort rent.
Der hænger stadig spindelvæv flere steder i loftet, flere overflader er ikke engang kørt over med en klud. Der ligger også et par ting i skabene, som tidligere ejer havde glemt,- sammen med støv.
Gardinerne er alle taget ned (dog ikke alle holderene) og et af gardinerne var fint foldet og lagt ind i et af de inbyggede skabe.
Rengøringen kunne så foretages, nødtørftigt, af min kone, mens vi var ved at flytte ind, med brug af toiletpapir, da vi jo ikke havde troet, at vi skulle til at gøre rent.. På en time nåede hun at gøre mere rent, end de havde 'nået' på 2 dage. Vi ved ganske enkelt ikke, hvad de har foretaget sig.
Oh, og dem som stod for selve rengøringen, var ejerens kone (som havde gjort det klart, at det ikke var hende, der var rengøringsekspert.)
Vi står tilbage med et rigtig dårlig smag i munden af hele forløbet, og det har egentlig ikke så meget med pengene at gøre, men mere den utrolige uprofessionelle og ringe kvalitet.
Hvis det var fordi deres tilbud ikke kunne dække opgaven (et rent hus fra 2004), så skulle de jo have sat prisen op, så de kunne hyre nogle der rent faktisk vidste hvad de foretog sig.
Vil klart IKKE anbefale dette firma.
TLDR
Uprofessionelt og useriøst firma, som lover guld og grønne skove, men leverer et usselt produkt.
Ejer tror han kan lugte allergener.





