Kære Vicki.
Jeg er noget uforstående overfor din anmeldelse.
Vores afbudspolitik er blevet tydeligt gennemgået med dig ved opstart af forløbet, hvor du har underskrevet, at du er indforstået med, at dette er de gældende betingelser for booking i klinikken.
Derudover modtager alle klienter to påmindelser forud for hver aftalte tid.
Forud for dit afbud er der sendt i alt syv mails til dig med information om vores afbudsregler. – Udover dine bookingbekræftelser, hvor det også tydeligt fremgår.
Jeg vil samtidig gerne uddybe forløbet og rette et par misforståelser, så du har de korrekte oplysninger.
Du mister ikke en behandling
Det er vigtigt for mig at slå fast, at du ikke mister et klip eller en behandling.
Du har fortsat dine klip tilbage, og intet af det, du har betalt for, går tabt.
Hvorfor vi ikke må behandle, når du er syg
Selvom du naturligvis skal melde afbud ved sygdom – hvilket du også gjorde helt korrekt – er det vigtigt at forstå, hvorfor behandlingen ikke kan gennemføres, når man har symptomer som opkast, feber, virus eller infektion.
Det handler først og fremmest om din egen sikkerhed, din tryghed og behandlingens kvalitet:
• Kroppen tager ikke imod behandlingen som normalt ved sygdom, og effekten af Onda bliver markant forringet.
• man kan risikere at blive svimmel, utilpas, få kvalme eller generelt dårligere under/efter behandlingen, hvis der behandles når man er syg.
• immunforsvaret er belastet, og varmeenergien kan presse kroppen yderligere
• vi må ikke udsætte andre klienter eller personale for smitte
Derfor må og kan vi ikke gennemføre Onda Coolwaves behandlinger, når en klient er syg.
Hvorfor der opkræves afbudsgebyr – også ved sygdom
Selvom sygdom aldrig er noget, man kan planlægge, gælder vores afbudsregler stadig, fordi:
• din tid har været booket i flere måneder.
• det med så kort varsel ikke er muligt at give tiden til en anden klient.
Derfor opkræves der gebyr ved afbud inden for 48 timer – uanset årsag.
Vi modtog dit afbud 24 timer før.
De bedste hilsner
Susanne Hjøllund Kjeldsen
Klinik 81