Tryg, ærlig og professionel handel ✨️
Vi har netop købt en VW Polo 1,0 TSI 115 Highline DSG 5d hos Exclusive Cars, og vi kunne ikke være mere tilfredse med oplevelsen.
Murat var utrolig imødekommende, nede på jorden og nem at snakke med helt fra de første telefonsamtaler og frem til handlen var på plads. Vi fandt bilen, vi gerne ville have og kunne hente den allerede samme dag.
Servicen var helt i top. Der var en afslappet stemning, masser af god humør og tid til en hyggelig snak, mens bilen blev klargjort. Hele forløbet gik gnidningsfrit. Den eneste udfordring var faktisk min egen netbank, som forsinkede betalingen, men Murat håndterede det hele med ro og forståelse.
Det har været en ærlig og tryg handel fra start til slut. Ingen smarte salgstricks eller unødigt bøvl, bare en troværdig og reel bilforhandler, der holder, hvad han lover.
Vi kan varmt anbefale Exclusive Cars og Murat til alle, der leder efter en god bil. Stor tommel op og masser af god energi herfra.
Tak for handlen! 🤝🏻🌞







