Muligt svindelfirma
Jeg bestilte 26. sep 24 en stegepande til 89,23 dollars. Betalingen var virkelig underlig. Først ville forhandleren have visakortets oplysninger, dernæst opkræve beløbet via Paypal. Det så mærkeligt ud, så jeg blev utryg og skrev til sælger, men fik intet svar.
Derpå spærrede jeg visakortet gennem min bank, men Paypal havde allerede betalt - til en sælger ved navn Tik Tok.
Så oprettede jeg en klagesag i Paypal og krævede pengene tilbage. Da der ikke skete noget, eskalerede jeg sagen i tide, før den ville blive henlagt.
Nogle dage senere - 16. okt - lukkede Paypal sagen til fordel for sælger, som angiveligt havde fremsendt sporingsoplysninger, som viste, at varen var blevet leveret.
Men jeg har ikke fået min stegepande - og i øvrigt intet hørt fra sælger, siden jeg betalte via Paypal. Ingen mailkvittering, ingen sporingsoplysninger og ingen stegepande.
Jeg kan ikke klage mere til Paypal, som hurtigt lukkede sagen, da de så sælgers sporingsoplysninger. Der ophørte min mulighed for genmæle.
Jeg kan kun give et feedback til Paypal, og det har jeg så gjort. Det samme, som jeg lige har fortalt her.
Jeg gætter på, at pengene er tabt.
Hold jer langt væk fra dkkokkenredskaber.com. Man aner ikke, hvem det er, man har med at gøre.
/K. Krøyer
16. Oktober 2024
Bewertung ohne vorherige Einladung