Tal ordentligt Boman Kommunikation
Tegnede for over 20 år siden firmaets logo med en taleboble omkring "unika" i Boman KommUNIKAtion og ideen er stadig brugt idag. Det var sjovt, det var spændende og det er blevet brugt år efter år, selv den dag i dag.
Men...
Nu er jeg begyndt at modtage private e-mails, som endda berører min kone samt vores 8 og 12-årige døtre, fra firmaets @bomanpr.dk emailadresse med ubehageligt indhold fra ejeren. Det er svært at give det lille firma mere end 1 stjerne når nu varen der sælges er kommunikation og jeg selv samtidigt skal modtage ubehagelig og stødende mails mod min famile og jeg. Her er blot et lille udvalg hvad jeg har modtaget fra Boman Kommunikations email adresse til mig privat fra ejeren:
- Du har roterende fis i bøtten!
- Det rager ikke dig, nøjagtigt hvornår jeg kommer forbi...
- ...jeg er ikke din tjener, der skal rapportere til dig...
- ...stop dit ævl...
...og meget andet af den slags, alt sammen signeret ejerens navn.
Det er måske muligt at se bort fra at dette 1-mands kommunikationsbureau hverken har links til FB, Instagram, Twitter mv, at seneste "nyhed" på forsiden henviser til en artikel fra 2014. At der er anført 2 forskellige adresser og den "annoncerede medarbejder" reelt forlod firmaet i 2016, og en henvisning til en "ansat" som viser sig blot er freelancer. Men at man ikke som kommunikationsfirma kan finde ud at at tale / skrive ordentligt til folk – at holde private ytringer væk fra sin firmaadresse – det er uprofessionelt, ganske uacceptable og særdeles respektløst af ejeren af bomanpr.dk.
Jeg gentager lige hans firmanavn: Boman Kommunikation! Det er meget svært at tro at det er kommunikation ejer lever af.
Når ejer vedblivende opfører sig som en "biiip" skal man nok ikke forvente andet end også at blive behandlet som én til sidst. Derfor dette review!
Opdatering 1:
Trods ovenstående anmeldelse fortsætter ejerens chikaner. Denne gang ikke bare de noget uskønne emails, men sågar et flersidet brev med tilsvinninger rettet mod undertegnede og delt ud til højre og venstre.
Det er næsten ikke til at tro det, men den er god nok.


